Sølyststammen

 

Dansk English Deutsch

Copyright © All Rights Reserved

Sølyststammen

Stutteri Sølyst blev grundlagt i 1968 og deres avlerkarriere startede med deres første hoppe Fireball - en hoppe efter den gamle tyske hingst Kadett DH 143. Stutteri Sølyst kom ret hurtig i kontakt med Svend Hove der havde hingsten Alibi EDV 146 og senere også Ragtime DH 281.

 

Det viste sig at kombinationen Alibi x Ragtime, og omvendt Ragtime x Alibi var et godt valg til Sølysthopperne. Stutteriet fik efterhånden udvidet med flere hopper heriblandt Maud Kignæs DH 1045 efter Securius DH 125 og Alibi hoppen Alily Alpen DS 3704, og de 3 hopper blev grundlaget for hele Sølyst-hoppestammen.

 

Stutteriet har hele tiden forsøgt at kombinere deres hopper med hingste, der havde gode bevægelser og gangarter, og som typemæssigt passede til hopperne. Altid på jagt efter den næste spændende hingst blev Stutteri Sølyst opmærksomme på trakenerhingsten Schwadroneur DVE 343, og det førte til mange gode avlshopper og rideheste.

 

Manstein og Blue Hors hingstene var med til at tilføre stutteriet nyt blod, og indtil stutteriets ophør var Anni og Poul Erik meget involveret i det spændende arbejde med at finde nye og gode hingste til deres hopper. Blandt andet også stempelhingsten Gribaldi, som resulterede i Elitehoppen Phenelope Sølyst, der har flere afkom i sporten herhjemme og i udlandet. Phenelope Sølyst er ud af Maud Kignæs grenen.